Familiens hund Thorsen(en Broholmer) har altid været en dejlig hund på mange måder, men en jagthund det er han ikke ?eller det var han ikke ,
men så en dag var der kommet en jumbo-vagtel ud, og det havde Thorsen opdaget, han havde trængt den helt op i en krog ved karporten uden at gøre den fortræd, jeg kom så  forbi, spurgte der hvad den havde gang i , den veg ikke fra vagtlen, men blev rolig stående til jeg havde taget den op, jeg roste ham for hans insats, samtidig tængte jeg, at det nok var en enlig svale(vagtel) ,men så en dag kom der en familie og købte nogle vagtler, da vi så egentlig var færdig med at fange ind, løb en af børnene om på den anden side af volieren, en bob-høne gik på vingerne, og med fuld-fart fløj den forbi den ene øre på mig og gennem en hegn,og over i 8 tdr.land brakmark, jeg gad ikke engang, at kikke efter den, men Thorsen strøg bagefter, og mens vi allesammen gik om i gården med vagtlerne, stod og snakkede lidt,  så kom Thorsen listende om til os, manden sagde, hvad er det den har i munden?jeg gik hen til hunden, og spurgte, hvad har du? Thorsen åbnede munden, og ud trillede vagtelhønen, helt uskat,  det var bare et par ekssembler, der er mange flere, nu går jeg aldrig om til vagtlerne uden Thorsen er med!! (den er iøvrigt opkaldt efter en kent byggematador, af samme navn) !! 

en gang var jeg ifærd med at flytte nogle bob-vagtler da en
 gul Mexikanerkok slap fra mig og fløj ind i en lille skov jeg har ved siden af  volierene ! jeg tog en langbenet NET med og løb efter vagtlen ind i skoven , men kunne ikke få øje på den , kaldte så på Thorsen, der kom styrtende med det samme, et øjeblik efter gik kokken på vingerne, fløj ud af skoven med Thorsen lige i hælene, landede kort efter i noget ca,. 10 cm. lang græs, og lavede så det forsvindingsnr,
 som kun en hund kan gennemskue !Thorsen var på pletten cekundet efter
og stillede sig nu i stiv positur og ventede på mig, den kikkede på mig kikkede ned i græsset skiftevis,(vi taler her om en gul vagtel i grønt græs)
det skulle være nemt at se om den var der, men jeg lover jer ,at jeg troede ikke på at den var der, i starten, men da jeg så begyndte at rode i græsset , så begyndte vaktlen at røre på sig, det var nu en nem sag at tage den, den var jo stadig hyptoniseret af hunden, jeg havde ikke fået den uden Thorsens hjælp!!!!!!!!